May 18 2022

KOLLEKTIVET MAOS LYST SØGER FREMLEJER M/K MED INDFLYTNING 1. JULI 2022 OG KVINDELIG FREMLEJER MED INDFLYTNING 1. SEPTEMBER 2022.

Maos Lyst

Maos Lyst er efter vores mening det dejligste hjem nogensinde – men togbilletten, rygsækken og redningsvesten trækker – og vi, Katrine og Helena, fremlejer vores dejlige værelser i hhv. 1 måned (fra 1. juli) og 4,5 måned – med mulighed for forlængelse til 6 måneder (fra 1. sept.).

Alle er velkomne til at søge uanset alder. For den korte fremleje i juli, se særlig info nederst i opslaget.

Drømmer du om at bo i en stor villa sammen med 12 kollektivistiske sjæle (ti voksne og 2 børn + 1 dejlig kat med et omskifteligt navn og et omskifteligt antal fisk) som sammen skaber et levende hus med plads til både dagligdagsrutinerne og det ekstravagante kolleliv? Huset ligger i Hellerup med 20 minutter til Rådhuspladsen på cykel og 5 minutters gang til Hellerup Station i den ene retning og havet i den anden retning.

Et levende hus
Maos Lyst er et levende hus, hvor vi laver forskellige ting og er forskellige steder i vores liv. Det er vores erfaring, at forskellighederne er kollektivets styrke, fordi det holder stedet levende og fordi alle rykker sig for at møde hinanden.Vi holder generelt meget af at få folk ind ad døren, både gamle beboere og nuværende beboeres venner og familie. At bo i hus kommer også med et stort ansvar for vedligehold. Det gør vi gennem arbejdsdage, løbende reparationer og større renoveringsprojekter, hvor alle bidrager. Vi tager hånd om vores fællesarealer og sørger for at rydde op, tage vores rengøring og finde på kreative idéer til indretningen. Vi har fokus på at skabe et dejligt sted med hjerterum, varme og lyst til at bruge vores tid sammen.

Store beslutninger tager vi i fællesskab. Vi holder husmøde hver anden onsdag – skiftevis praktisk og socialt.

Mad og fællesspisning
Vi spiser sammen fra søndag til torsdag og har hver en maddag om ugen, som vi deler med en medkollektivist. Vi lægger hver 1.400 kr. om måneden, så der altid er noget i køleskabet. Vi spiser så økologisk som muligt og gerne med grønt fra haven.

Pengesager
Den månedlige husleje for hvert værelse ligger på 3.620 kr. inkl. forbrug. Derudover de 1.400 kr. til madordningen 

Hvor i Maos skal du bo?
Værelset som udlejes pr. 1. juli er ca. 15 kvm og ligger på 1. sal med udgang til fælles balkon. Værelset udlejes i udgangspunktet møbleret, men sig til hvis der er særlige ønsker.

Værelse som udlejes pr. 1. sept. er også ca. 15 kvm og ligger øverst under husets tag på 2. sal med skråvægge og stort loftvindue med morgensol – værelset kan ikke mørklægges, men til gengæld kan du kigge på skyer og på månen. Værelset udlejes mere eller mindre møbleret, men det kan vi tale om. Du bliver nabo til Pauline, Frederik og Anders. Gulvbrædderne imellem dit og Frederiks værelse hænger sammen, så derfor er der ret lydt ift. trin – Frederik vil værdsætte, hvis du ikke er en natteravn, der danser step og polka hele natten ❤

Du kommer til at bo med
Willo, 1 år – Silas, 4 år – Bertil, 20 år – Pauline, 26 år – Leon, 35 år – John, 35 år – Anne, 36 år – Anders, 42 år – Marie, 43 år – Frederik, 50 år – Jorge, 52 år.

Hvem leder vi efter
Vi leder efter en fremlejer, som:- vil det nære fællesskab og prioriterer tid i huset- vil deltage på lige fod i kollektivet med sine medkollektivister i hverdagen, til husmøder, til maddagene og på sit rengøringsområde- gerne vil involvere sig i sine medkollektivisters liv- gerne vil bo i et hjem med diversitet og mennesker, som har forskellige aldre og er forskellige steder i livet- tager initiativ og/eller er med på andres fx i haven, i værkstedet, og sociale initiativer i hverdagen og til fest- har lyst til at bo med børn og kat

Fremlejen i juli er for m/k, men til fremlejen fra 1. sept. søger vi specifikt en kvinde for at holde en jævn kønsbalance i huset. Vi har ikke plads til par eller hjemmeboende børn.

Processen herfra
Efter at have læst ansøgninger inviterer vi et par stykker til aftensmad, en rundvisning og en uformel snak. Derfra underskrives der kontrakt og voila! Du er fremlejer i Maos Lyst. Send os gerne nogle ord om jer selv, ca. en halv til en hel A4side, til en af de to mails nedenfor

Ansøgningsfrist er 10. juni.

For den korte fremleje gælder dog at sende endelig din ansøgning jo før jo bedre.

Fremlejen pr. 1. juli:
katlivrose@gmail.com
26293616

Fremlejen fra 1. sept:
Helena_heiselberg@hotmail.com
42675792

Har du spørgsmål til det ene eller andet, så skriv endelig til os. Vi glæder os til at høre fra dig!

John, Anne, Pauline, Bertil, Jorge, Frede, Marie, Leon, Anders, Willo, Silas, Katrine og Helena

Særligt for fremlejen i juli: Over sommeren går huset i ferie-mode, og madordning + husmøder er sat på pause. Så du har her muligheden for at prøve at være kollektivist på den lidt mere tilbagelænede måde, samtidig med at du nyder sommeren i Hellerup, tæt på strand og by, og ikke mindst i selskab med dejlige mennesker.