Aug 29 2023

MAOS LYST SØGER MANDLIG ANDELSHAVER MED INDFLYTNING 1. DECEMBER 2023

Maos Lyst

KOLLEKTIVET MAOS LYST SØGER UNG, MANDLIG ANDELSHAVER MED INDFLYTNING 1. DECEMBER 2023

Ansøgningsfrist d. 3. oktober 2023

Drømmer du om at bo i en stor villa sammen med 12 andre smukke kollektivistiske sjæle (ti voksne og to børn + en dejlig kat med et omskifteligt navn og et omskifteligt antal fisk) som sammen skaber et levende hus med plads til både dagligdagsrutinerne og det ekstravagante kolleliv? Så læs videre!

Vi bor i en stor patriciervilla fra start 1900-tallet. Vi har forhave, baghave, cykelskur, garage, drivhus, bålplads, køkkenhave, altan, terrasse, gæsteværelse, vægmaleri, brændeovn, stue og et temmeligt stort køkken-alrum.Huset ligger i Hellerup med 25 minutter til Rådhuspladsen på cykel. Der er 5 minutters gang til Hellerup Station i den ene retning og havet i den anden retning.

Et levende hus
Maos Lyst er et levende hus, hvor vi laver forskellige ting og er forskellige steder i vores liv. Det er vores erfaring, at forskellighederne er kollektivets styrke, fordi det holder stedet levende og fordi alle rykker sig for at møde hinanden.Vi har fokus på at skabe et dejligt sted med hjerterum, varme og højt til loftet. Vi holder årligt en kæmpe, legendarisk fest for alle vores venner og tidligere beboere i huset, som vi værdsætter at holde kontakten med. Vi elsker at have gæster, hvilket også er med til at holde huset levende.

Derudover holder vi huskoncerter, nytårskur for gamle beboere, julefrokost, er hinandens nissevenner, arbejdsdage …. hvad har du lyst til?

At bo i hus kommer også med et stort ansvar for vedligehold. Det gør vi gennem arbejdsdage, løbende reparationer og større renoveringsprojekter. Vi tager hånd om vores fællesarealer og sørger for at rydde op, tage vores rengøring og finde på kreative idéer til indretningen.Store beslutninger tager vi i fællesskab. Vi holder husmøde hver anden uge – skiftevis praktisk og socialt.Mad og fællesspisning

Vi spiser sammen fra søndag til torsdag og har hver en maddag om ugen, som vi deler med en medkollektivist. Vi spiser så økologisk som muligt og gerne med grønt fra haven.

Hvor i Maos skal du bo?
Vi har en del interne rotationer i huset, så vi ved ikke endnu hvilket værelse, der bliver ledigt. Det bliver formentlig et mindre værelse på 2. sal eller et større værelse i kælderen.

Du kommer til at bo med
Willo, 2 år. Glad for Ostesangen med Sebastian og for sin løbecykel.
Silas, 5 år. Glad for gæster, Spiderman og sin fars mad.
Bertil, 21 år. Stor studerende og maoist fra barnsben.
Sibilla, 26 år. Spritny Maoist. Snedker og super sød.
Ida, 29 år. Udefinerbar type, skal opleves.
Helena, 29 år. Travl og forvirret sexologistuderende med et stort smil.
John, 36 år. Glad for musik, rockfar uden farrock.
Anne, 38 år. Trækvinde med lange stænger.
Anders, 43 år. Socialist med hang til netto-tapas.
Marie, 45 år. Wannabe gartner med hang til salsa.
Frederik, 51 år. Miljøtekniker med en finger i jorden.
Jorge, 54 år. Husets mesterkok og drillenisse.Hvem leder vi efter?

Vi leder efter en ny kollektivist, som:
– er en mand i 20’erne da vi bestræber en køns- og aldersmæssig balance.
– vil det nære fællesskab og prioriterer tid i huset
– vil deltage på lige fod i kollektivet med sine medkollektivister i hverdagen
– vil involvere sig i sine medkollektivisters liv
– vil bo i et hjem med diversitet og mennesker, som har forskellige aldre og er forskellige steder i livet
– tager initiativ og/eller er med på andres fx i haven, i værkstedet, og sociale initiativer i hverdagen og til fest
– har lyst til at bo med børn og kat

Pengesager
Den månedlige husleje kommer til at ligge ml. 3.000 kr. og 4.000 kr.
Madordningen er 1.400 kr. om måneden.
Vi er organiseret som en andelsforening, der ejer huset. Det betyder at du køber dig ind ved at lægge et depositum på 20.000 kr., som du får tilbage ved fraflytning. Som husejer betyder det også, at vi hæfter solidarisk for lånet i huset. Huset har en sund økonomi.

Lyder det godt? Send os en ansøgning!
Send os nogle ord om dig selv, og fortæl gerne hvorfor du kunne forestille dig at bo lige her, samt nogle tanker om, hvad du kommer til kollektivet med. Hvor ser du dig selv i kollektivet? Hvad vil du gerne bidrage med og skabe?

Valgfri inspiration til ansøgningen
– Skriv en top 5 over etellerandet
– Skriv en valgfri hot og not liste
– Hvad vil du lave til aftensmad og hvilket musik vil du høre til?
– Hvordan ser du ud på dansegulvet og efterfølgende morgen kl. 10.00?
– Hvad vil du glæde dig mest til hvis du flytter ind?
– Hvis du var en ost, hvilken ville du så være og hvorfor?

Husk at sende med din ansøgning:
– Dit telefonnummer
– Et billede af dig. Det gør det lettere for os at koble ansøgningerne med dem vi har haft til rundvisning.

Efter at have læst alle ansøgninger inviterer vi nogle udvalgte på rundvisning i huset, hvor du får lejlighed til at se, om du kan forestille dig at bo i Maos Lyst, og vi kan få et indtryk af dig. Derefter inviterer vi nogle stykker til en samtale, hvor vi får lejlighed til at tale mere sammen.

Vigtige datoer
Ansøgningsfrist d. 3. oktober
Vi melder tilbage d. 8./9. oktober.
Rundvisninger: d. 15. oktober (alternativt d. 14. oktober)
Samtaler: d. 24. og 25. oktober.
Du ved besked d. 26. oktober.

Send din ansøgning til: Kollektivetmaoslyst@gmail.com

Har du spørgsmål til det ene eller andet, så skriv endelig her eller send os en mail.

Vi glæder os SÅ meget til at høre fra dig!

John, Anne, Bertil, Jorge, Sibilla, Frede, Marie, Ida, Helena, Willo, Silas og Anders


Jun 26 2023

VI SØGER NY ANDELSHAVER MED INDFLYTNING D. 1. OKTOBER 2023

Maos Lyst

Ansøgningsfrist d. 30. juli 2023

Maos Lyst er efter vores mening det dejligste hjem – og vi står nu og leder efter den helt rigtige, der vil bo sammen med os i vores storfamilie.For at holde en jævn kønsbalance i huset søger vi specifikt en kvinde/nonbinær i 20’erne – gerne med lyst og mod til at gå i haven og gøre den spiselig, frodig og smuk! Hvis ikke, så søg alligevel 😉Drømmer du om at bo i en stor villa sammen med 12 andre smukke kollektivistiske sjæle (ti voksne og 2 børn + 1 dejlig kat med et omskifteligt navn og et omskifteligt antal fisk) som sammen skaber et levende hus med plads til både dagligdagsrutinerne og det ekstravagante kolleliv?

Huset er en stor patriciervilla fra start 1900-tallet. Vi har forhave, baghave, cykelskur, garage, drivhus, bålplads, køkkenhave, altan, terrasse, gæsteværelse, vægmaleri, brændeovn, stue og et temmeligt stort køkken-alrum. Alle andelshavere har deres eget værelse.Huset ligger i Hellerup med 25 minutter til Rådhuspladsen på cykel og 5 minutters gang til Hellerup Station i den ene retning og havet i den anden retning.

Et levende hus
Maos Lyst er et levende hus, hvor vi laver forskellige ting og er forskellige steder i vores liv. Det er vores erfaring, at forskellighederne er kollektivets styrke, fordi det holder stedet levende og fordi alle rykker sig for at møde hinanden.Der er efterhånden kommet mange mennesker gennem kollektivets 55-årige liv, som har fået et specielt forhold til huset, og som stadig holder kontakten. Det elsker og ærer vi og fejrer det med en årlig nytårskur. Desuden holder vi årligt en kæmpe, legendarisk fest for alle vores venner og også meget gerne mere intime fortælleaftener, huskoncerter mv.. Vi holder bare generelt meget af at få folk ind ad døren, både gamle beboere og nuværende beboeres venner og familie.At bo i hus kommer også med et stort ansvar for vedligehold. Det gør vi gennem arbejdsdage, løbende reparationer og større renoveringsprojekter, hvor alle bidrager. Vi tager hånd om vores fællesarealer og sørger for at rydde op, tage vores rengøring og finde på kreative idéer til indretningen. Vi har fokus på at skabe et dejligt sted med hjerterum, varme, højt til loftet så vi har lyst til at bruge vores tid sammen.Store beslutninger tager vi i fællesskab. Vi holder husmøde hver anden onsdag – skiftevis praktisk og socialt. På det praktiske husmøde har vi fokus på vedligehold og koordinering og på det sociale fokuserer vi på det sociale, hvordan vi hver især har det og laver noget sjovt sammen.

Mad og fællesspisning
Vi spiser sammen fra søndag til torsdag og har hver en maddag om ugen, som vi deler med en medkollektivist. Vi lægger hver 1.400 kr. om måneden, så der altid er noget i køleskabet. Vi spiser så økologisk som muligt og gerne med grønt fra haven.

Hvor i Maos skal du bo?
Det ledige værelse i huset er et af husets største og det ligger i kælderen. Værelset er opdelt i tre afdelinger – to mindre og et større. Huslejen er 3920 kr./mdt.Du kommer til at bo medWillo, 2 år – Silas, 5 år – Bertil, 21 år – Ida, 28 år – Helena, 29 år – Leon, 36 år – John, 36 år – Anne, 38 år – Anders, 43 år – Marie, 45 år – Frederik, 51 år – Jorge, 54 år.

Hvem leder vi efter
Vi leder efter en ny kollektivist, som:- vil det nære fællesskab og prioriterer tid i huset- vil deltage på lige fod i kollektivet med sine medkollektivister i hverdagen, til arbejdsdage, til husmøder, til maddage og på sit rengøringsområde.- gerne vil involvere sig i sine medkollektivisters liv- gerne vil bo i et hjem med diversitet og mennesker, som har forskellige aldre og er forskellige steder i livet- tager initiativ og/eller er med på andres fx i haven, i værkstedet, og sociale initiativer i hverdagen og til fest- har lyst til at bo med børn og kat

Pengesager
Den månedlige husleje for det ledige værelse ligger på 3920 kr. inkl. forbrug. Derudover de 1400 kr. til madordningen. Vi er organiseret som en andelsforening, der ejer huset. Det betyder at du køber dig ind ved at lægge et depositum på 20.000 kr., som du får tilbage ved fraflytning. Som husejer betyder det også, at vi hæfter solidarisk for lånet i huset. Huset har en sund og bæredygtig økonomi.

Processen herfra
Hvad har du at bidrage med i fællesskabet, og hvad har du lyst til at skabe?Send os nogle ord om dig selv til mailen nedenfor, og fortæl gerne hvorfor du kunne forestille dig at bo lige her, samt nogle tanker om, hvad du kommer til kollektivet med. Inkluder gerne et billede eller to af dig selv i ansøgningen. Det gør det lettere for os, når vi laver rundvisninger at sætte et ansigt på ansøgningen.Efter at have læst alle ansøgninger inviterer vi nogle udvalgte på rundvisning i huset, hvor du får lejlighed til at se, om du kan forestille dig at bo i Maos Lyst, og vi kan få et indtryk af dig. Derefter inviterer vi nogle stykker på middag, hvor vi får lejlighed til at tale mere sammen om, hvad vi kan skabe i fællesskab.

  • Ansøgningsfrist d. 30. juli
  • Rundvisninger: d. 19. og 20. august
  • Samtaler: d. 23. august og 24. august

Send din ansøgning til: Kollektivetmaoslyst@gmail.com

Har du spørgsmål til det ene eller andet, så send os endelig en mail.

Vi glæder os SÅ meget til at høre fra dig!

John, Anne, Bertil, Jorge, Frede, Marie, Ida, Leon, Helena, Willo, Silas og Anders


May 18 2022

KOLLEKTIVET MAOS LYST SØGER FREMLEJER M/K MED INDFLYTNING 1. JULI 2022 OG KVINDELIG FREMLEJER MED INDFLYTNING 1. SEPTEMBER 2022.

Maos Lyst

Maos Lyst er efter vores mening det dejligste hjem nogensinde – men togbilletten, rygsækken og redningsvesten trækker – og vi, Katrine og Helena, fremlejer vores dejlige værelser i hhv. 1 måned (fra 1. juli) og 4,5 måned – med mulighed for forlængelse til 6 måneder (fra 1. sept.).

Alle er velkomne til at søge uanset alder. For den korte fremleje i juli, se særlig info nederst i opslaget.

Drømmer du om at bo i en stor villa sammen med 12 kollektivistiske sjæle (ti voksne og 2 børn + 1 dejlig kat med et omskifteligt navn og et omskifteligt antal fisk) som sammen skaber et levende hus med plads til både dagligdagsrutinerne og det ekstravagante kolleliv? Huset ligger i Hellerup med 20 minutter til Rådhuspladsen på cykel og 5 minutters gang til Hellerup Station i den ene retning og havet i den anden retning.

Et levende hus
Maos Lyst er et levende hus, hvor vi laver forskellige ting og er forskellige steder i vores liv. Det er vores erfaring, at forskellighederne er kollektivets styrke, fordi det holder stedet levende og fordi alle rykker sig for at møde hinanden.Vi holder generelt meget af at få folk ind ad døren, både gamle beboere og nuværende beboeres venner og familie. At bo i hus kommer også med et stort ansvar for vedligehold. Det gør vi gennem arbejdsdage, løbende reparationer og større renoveringsprojekter, hvor alle bidrager. Vi tager hånd om vores fællesarealer og sørger for at rydde op, tage vores rengøring og finde på kreative idéer til indretningen. Vi har fokus på at skabe et dejligt sted med hjerterum, varme og lyst til at bruge vores tid sammen.

Store beslutninger tager vi i fællesskab. Vi holder husmøde hver anden onsdag – skiftevis praktisk og socialt.

Mad og fællesspisning
Vi spiser sammen fra søndag til torsdag og har hver en maddag om ugen, som vi deler med en medkollektivist. Vi lægger hver 1.400 kr. om måneden, så der altid er noget i køleskabet. Vi spiser så økologisk som muligt og gerne med grønt fra haven.

Pengesager
Den månedlige husleje for hvert værelse ligger på 3.620 kr. inkl. forbrug. Derudover de 1.400 kr. til madordningen 

Hvor i Maos skal du bo?
Værelset som udlejes pr. 1. juli er ca. 15 kvm og ligger på 1. sal med udgang til fælles balkon. Værelset udlejes i udgangspunktet møbleret, men sig til hvis der er særlige ønsker.

Værelse som udlejes pr. 1. sept. er også ca. 15 kvm og ligger øverst under husets tag på 2. sal med skråvægge og stort loftvindue med morgensol – værelset kan ikke mørklægges, men til gengæld kan du kigge på skyer og på månen. Værelset udlejes mere eller mindre møbleret, men det kan vi tale om. Du bliver nabo til Pauline, Frederik og Anders. Gulvbrædderne imellem dit og Frederiks værelse hænger sammen, så derfor er der ret lydt ift. trin – Frederik vil værdsætte, hvis du ikke er en natteravn, der danser step og polka hele natten ❤

Du kommer til at bo med
Willo, 1 år – Silas, 4 år – Bertil, 20 år – Pauline, 26 år – Leon, 35 år – John, 35 år – Anne, 36 år – Anders, 42 år – Marie, 43 år – Frederik, 50 år – Jorge, 52 år.

Hvem leder vi efter
Vi leder efter en fremlejer, som:- vil det nære fællesskab og prioriterer tid i huset- vil deltage på lige fod i kollektivet med sine medkollektivister i hverdagen, til husmøder, til maddagene og på sit rengøringsområde- gerne vil involvere sig i sine medkollektivisters liv- gerne vil bo i et hjem med diversitet og mennesker, som har forskellige aldre og er forskellige steder i livet- tager initiativ og/eller er med på andres fx i haven, i værkstedet, og sociale initiativer i hverdagen og til fest- har lyst til at bo med børn og kat

Fremlejen i juli er for m/k, men til fremlejen fra 1. sept. søger vi specifikt en kvinde for at holde en jævn kønsbalance i huset. Vi har ikke plads til par eller hjemmeboende børn.

Processen herfra
Efter at have læst ansøgninger inviterer vi et par stykker til aftensmad, en rundvisning og en uformel snak. Derfra underskrives der kontrakt og voila! Du er fremlejer i Maos Lyst. Send os gerne nogle ord om jer selv, ca. en halv til en hel A4side, til en af de to mails nedenfor

Ansøgningsfrist er 10. juni.

For den korte fremleje gælder dog at sende endelig din ansøgning jo før jo bedre.

Fremlejen pr. 1. juli:
katlivrose@gmail.com
26293616

Fremlejen fra 1. sept:
Helena_heiselberg@hotmail.com
42675792

Har du spørgsmål til det ene eller andet, så skriv endelig til os. Vi glæder os til at høre fra dig!

John, Anne, Pauline, Bertil, Jorge, Frede, Marie, Leon, Anders, Willo, Silas, Katrine og Helena

Særligt for fremlejen i juli: Over sommeren går huset i ferie-mode, og madordning + husmøder er sat på pause. Så du har her muligheden for at prøve at være kollektivist på den lidt mere tilbagelænede måde, samtidig med at du nyder sommeren i Hellerup, tæt på strand og by, og ikke mindst i selskab med dejlige mennesker.


Oct 18 2021

Tak for en fantastisk årsfest!

Maos Lyst

Tak til alle, som kom til en fantastisk hestefest d. 18. september! Det var 2,5 år siden, at Maos kunne invitere til årsfest og vi lover, at der aldrig kommer til at gå så længe igen (hvis vi selv kan bestemme)!


Apr 15 2021

Er du vores nye kollektivist?

Maos Lyst

KOLLEKTIVET MAOS LYST SØGER NY BEBOER MED INDFLYTNING 1. AUGUST 2021.

OBS: NY ANSØGNINGSFRIST: 11. MAJ

Drømmer du om at bo i en stor villa sammen med 12 kollektivistiske sjæle (ti voksne og 2 børn + 1 dejlig kat med et omskifteligt navn og et omskifteligt antal fisk) som sammen skaber et levende hus med plads til både dagligdagsrutinerne og det ekstravagante kolleliv? …så læs videre…

Huset er en stor patriciervilla fra start 1900-tallet. Vi har forhave, baghave, cykelskur, garage, drivhus, bålplads, køkkenhave, altan, terrasse, gæsteværelse, vægmaleri, brændeovn, stue og et temmeligt stort køkken-alrum. Huset ligger i Hellerup med 15-20 minutter til Rådhuspladsen på cykel og 5 minutters gang til Hellerup Station i den ene retning og havet i den anden retning.

Et levende hus
Maos Lyst er et levende hus, hvor vi laver forskellige ting og er forskellige steder i vores liv. Det er vores erfaring, at forskellighederne er kollektivets styrke, fordi det holder stedet levende og fordi alle rykker sig for at møde hinanden.

Der er efterhånden kommet mange mennesker gennem kollektivets 53-årige liv, som har fået et specielt forhold til huset, og som stadig holder kontakten. Det elsker og ærer vi og fejrer det med en årlig nytårskur. Desuden holder vi årligt en stor fest for alle vores venner og også meget gerne mere intime fortælleaftener, huskoncerter mv.. Vi holder generelt meget af at få folk ind ad døren, både gamle beboere og nuværende beboeres venner og familie. Efter et år i coronaens tegn glæder vi os til kunne sætte gang i dansegulvene og byde en ny beboer og det ganske land indenfor igen.

At være husejer kommer også med et stort ansvar for vedligehold. Det gør vi gennem arbejdsdage, løbende reparationer og større renoveringsprojekter, hvor alle bidrager. Vi tager hånd om vores fællesarealer og sørger for at rydde op, tage vores rengøring og finde på kreative idéer til indretningen. Vi har fokus på at skabe et dejligt sted med hjerterum, varme og lyst til at bruge vores tid sammen, hvor man føler sig hjemme med stort ejerskab for huset og ansvar for hinanden.Store beslutninger tager vi i fællesskab. Vi er ved at blive klogere på, hvilken beslutningsform vi skal praktisere i huset – det gør vi med en kommende workshop og dialog. Vi holder husmøde hver anden uge – skiftevis praktisk og socialt.

Mad og fællesspisning
Vi spiser sammen fra søndag til torsdag og har hver en maddag om ugen, som vi deler med en sambo. Vi lægger hver 1.400 kr til om måneden, så der altid er noget i køleskabet. Vi spiser så økologisk som muligt og gerne med grønt fra haven.

Pengesager
Den månedlige husleje for det ledige værelse ligger på 3320 kr. inkl. forbrug. Vi er organiseret som en andelsforening, der ejer huset. Det betyder at du køber dig ind ved at lægge et depositum på 20.000 kr., som du får tilbage ved fraflytning. Som husejer betyder det også, at vi hæfter solidarisk for lånet i huset. Huset har en sund og bæredygtig økonomi.

Hvor i Maos skal du bo?
Det ledige værelse er ca. 10 kvm og ligger øverst under husets tag på 2. sal med skråvægge og morgensol. Du bliver nabo til Pauline, Helena og Frederik og overbo til Leon.

Du kommer til at bo med
Esther flytter til magtens centrum i Bruxelles og du kommer derfor til at bo med:
Baby, få dage gammel. Vi glæder os til at se, hvem denne trold er.
Kat, 1 år. Socializer og sulten.
Silas, 3 år. Charmør og dansetrold.
Bertil, 19 år. Nettoprinsesse og lykkeridder.
Pauline, 26 år. Aktivistisk arkitektstuderende
Helena, 27 år. Sexologstuderende og socialpædagog.
Leon, 34 år. Det innovative, grønne orakel.
John, 34 år. Det festlige kommunale indslag.
Anne, 36 år. Træskulptøse.
Katrine, 41 år. Spansktalende affaldsentusiast.
Frederik, 49 år. Træfælder og alt-muldmand.
Marie, 43 år. Bæredygtighedsfilosof.
Jorge, 51 år. Latinokok og iværksætter.

Hvem leder vi efter
Vi leder efter en ny kollektivist som:- vil det nære fællesskab og prioriterer tid i huset- gerne vil involvere sig i sine samboeres liv- gerne vil bo i et hjem med diversitet og mennesker, som har forskellige aldre og er forskellige steder i livet- tager initiativ og/eller er med på andres fx i haven, i værkstedet, og sociale initiativer i hverdagen og til fest- har lyst til at bo med børn og kat

Hvad har du at bidrage med i fællesskabet og hvad har du lyst til at skabe?

Vi vil gerne opfordre alle, der er interesserede i at bo med os, til at skrive til os, men da vi kun har et værelse ledigt i huset, søger vi i denne omgang ikke par eller folk med hjemmeboende børn.

Processen herfra
Efter at have læst alle ansøgninger inviterer vi nogle udvalgte på rundvisning i huset, hvor du får lejlighed til at se, om du kan forestille dig at bo i Maos Lyst, og vi kan få et indtryk af dig. Derefter inviterer vi nogle stykker på middag, hvor vi får lejlighed til at tale mere sammen om, hvad vi kan skabe i fællesskab.Send os nogle ord om dig selv til mailen nedenfor, og fortæl gerne hvorfor du kunne forestille dig at bo lige her, samt nogle tanker om, hvad du kommer til kollektivet med. Inkluder gerne et billede eller to af dig selv i ansøgningen. Det gør det lettere for os, når vi laver rundvisninger at sætte et ansigt på ansøgningen.

Ansøgningsfrist d. 11. maj
Rundvisninger: d. 23. – 24. maj
Samtaler: d. 31. maj, 1. juni og 2. juni

Kollektivetmaoslyst@gmail.com

Har du spørgsmål til det ene eller andet, så skriv endelig i tråden her eller send os en mail 🙂

Vi glæder os til at høre fra dig!
John, Anne, Bertil, Jorge, Frede, Marie, Katrine, Leon, Helena, baby, Silas og Pauline