ORD i Maos Lyst
Kære alle sammen! Fredag den 30. januar holder vi det første i en række kulturarrangementer i Maos Lyst. Det er viet ordene denne gang:
ORD i Maos Lyst
Kollektivet Maos Lyst inviterer til en aften med ORD.
Theis Ørntoft, Julie Sten-Knudsen og Lone Aburas læser op og musikeren Mads Beldring spiller.
Det bliver solgt vin for mønter og donationer til kunstnerne er velkomne. Dørene åbner klokken 20. Oplæsning/musik fra klokken 21. Vi ser hvor længe vores æresgæster holder underholdningen gående, og så ser vi om vi kan klare at underholde hinanden endnu længere.
Vil du komme skal du reservere plads(er) ved at sende en email til ordimaoslyst@gmail.com. (Det er altså ikke nok bare at fortælle Facebook at du kommer)
Vi glæder os!
Ditte og Tonje /Maos Lyst
Kinesisk nytår
Havedag d. 9. april kl. 11.00
Kom til havedag i Maos Lyst påskemandag, som er d. 9. april. Der skal puttes frø i jorden, rives, ligges tag på brændeskueret, drikkes kaffe, fejes, laves højbede, stikkes blomsterpinde i jorden, vendes kompost, repareres hønsehus og meget mere. Vi har allerede være i gang med at forspire, så der vil være planter i massevis.Så vi håber at mange af jer savner noget jord under neglene.
Vi sørger for frokost, øl og eftermiddagskage til havefolket.
Og ellers vil vi bare gerne sige, at alle er velkomne og ønske os at solen må skinne.